Når et gavekort kan bruges til både varer med moms og varer uden moms, kaldes det et multi-purpose gavekort. Ifølge momsloven skal momsen først beregnes og afregnes, når gavekortet bliver brugt. Det skyldes, at man først på det tidspunkt ved, om gavekortet bruges til varer med eller uden moms.
Der skal ikke afregnes moms, når gavekortet sælges.
Momsen bliver først afregnet, når gavekortet indløses og bruges til at købe varer.
Det sikrer korrekt momsbehandling, også når nogle varer (f.eks. bøger fra 1. juli 2026) er momsfri, mens andre stadig har moms.
Gavekortet skal være uden moms.
Find varen med produktnummer “giftcard” og sæt moms til 0%.
Gavekortkonto i evt. økonomisystem, f.eks. e-conomic, hvis der er integration, skal være sat uden moms/momskode.
Ved indløsning og brug af gavekort, håndteres moms automatisk, da det afregnes via de varer der købes, som kan være både med og uden moms.
Momspligtige varer, med moms i vores system, afregnes med moms. Sørg for at sætte evt. konto i økonomisystem til korrekt udgående momskode, typisk U25.
Varer uden moms, i vores system, afregnes uden moms. Sørg for at sætte evt. konto i økonomisystem til korrekt momsfri konto, typisk ingen momskode.
Samme fordeling, proces mv. gælder for evt. brugte varer. Se evt. separat guide omkring brugte varer generelt.
Ingen moms ved salg af gavekort
Moms beregnes først ved indløsning, via varer
Momsen afhænger af de varer, gavekortet bruges til
Gavekort der allerede er udstedt inden moms ændres, vil blive indløst som ovenfor, men salgsmoms vil allerede være afregnet på udstedelsestidspunktet.