Customers 1st kan give dig og dine kolleger besked, når der sker noget du skal tage stilling til – fx en ny booking, en vare der er kommet hjem til et arbejdskort, eller en ny ordre fra webshoppen. Du vælger selv, hvilke notifikationer den enkelte medarbejder skal have.
Gå til Indstillinger → fanen Generelt, og rul ned til Notifikationer
Sæt flueben i Aktiver notifikationer
Klik i tabellen i feltet ud for hver medarbejder under de notifikationer, vedkommende skal have

Lad fx kun lagermedarbejderen få besked om lagerflyt, og kun mekanikeren om varer der er kommet hjem til et arbejdskort.
Nye notifikationer vises ved klokken i toppen af systemet. Klik på en notifikation for at gå direkte til det, den handler om.

Lagertal for vare gået under minimum
Når en vares lagerbeholdning falder under den minimumsbeholdning, der er sat på varen.
Afventende vare på arbejdskort modtaget
Når du modtager varer på lager, og der nu er nok til et arbejdskort med status ny eller afventer, som mangler netop den vare.
Lagerflyt modtaget
Når en anden butik i jeres kæde har flyttet varer til din butik.
SMS svar
Når en kunde svarer på en SMS, I har sendt. Kræver at SMS-modtagelse er slået til under Indstillinger → SMS og Email.
Ny booking
Når en kunde booker en tid via jeres booking-widget. Notifikationen viser kunde, tidspunkt og arbejdskortnummer.
SMS'er sendt
Når en masseudsendelse af SMS'er er færdig. Kun den medarbejder, der satte udsendelsen i gang, får besked – og kun hvis der blev sendt mere end én SMS.
Forældede opgaver
Når en opgave på et arbejdskort har passeret sin forfaldsdato uden at være udført. Kun den medarbejder, der er ansvarlig for arbejdskortet, får besked.
Ekstern besked
Beskeder fra et eksternt system eller en integration, der er sat op til at sende notifikationer til Customers 1st.
Udtræk færdigt
Når et dataudtræk, du har bestilt, er klar til download. Kun den medarbejder, der bestilte udtrækket, får besked.
Leveringsmetode afvist
Når en anden butik har afvist leveringsmetoden (afhentning, forsendelse eller overførsel) på en af jeres ordrer.
Ny indgående ordre
Når din butik får en ny ordre, der skal håndteres som afhentning, forsendelse eller overførsel.
Bemærk at Leveringsmetode afvist og Ny indgående ordre kun vises i tabellen, hvis I har Omnichannel-modulet.