Før du kan gå i gang med at bruge integrationen til Dineros regnskabsprogram kræver det at du:
Har et Dinero Pro abonnement
Har Dinero integration aktiveret i dit abonnement.
1 . Naviger til Indstillinger -> Dinero
Her skal du logge ind med din VISMA konto. Når det er gjort, har C1ST adgang til Dinero og kan snart bogføre dagsopgørelser.
2. Herefter skal du indstille de nødvendige konti fra Dineros kontoplan:
De forskellige konti, du vil have Customers 1st til at sende data til, skal nu opdateres i Customers 1st.
Konti udfyldes under Indstillinger -> Kasse -> Rul ned til bunden under Konti
Oversigt over konti:
Omsætning: Den konto hvor omsætningen skal bogføres på, f.eks. 1000
Bank: Din bankkonto i Dinero kontoplanen, f.eks. 55000. Her kan du også indsætte nummeret på en safebox eller andet, hvis du ikke overfører penge direkte fra kassen til banken.
Kassebeholdning: Den konto der svarer til din kassebeholdning, f.eks. 58000.
Kassedifference/øreafrundinger: Konto i kontoplanen til differencer og afrundinger, f.eks. 7380
Konti for betalingstyper: For hver betalingstype du selv opretter, kan du også sætte en konto der skal overføres til. Det kunne f.eks. være "Dankort", "MobilePay" el. lign. Du kan sagtens sætte samme konto på flere forskellige betalingstyper.
Når du har sat integrationen korrekt op, vil du få en ny mulighed når du laver Dagsopgørelser i Kassen (under Kasse -> Dagsopgørelser -> Ny Dagsopgørelse...).
Her vil der nu som standard være "flueben" i at overføre dagsopgørelsen til Dinero. Al data overføres til Dineros kassekladde og skal derfor godkendes / bogføres endeligt derovre.
For hver dagsopgørelse overfører vi følgende:
Samlet omsætning for den pågældende dagsopgørelse.
Fordeling af betalingstyper, f.eks. Betalingskort, MobilePay osv.
Evt. differencer og afrundinger.
Kontantjusteringer, f.eks. hvis du har taget penge fra kassen og lagt i banken.
Alle overførsler sker iht. de konti du har angivet i Indstillinger, som vist længere oppe.
Du kan til enhver tid 'genoverføre' en dagsopgørelse ved at gå til Kasse -> Dagsopgørelser og trykke på den pågældende dagsopgørelse du vil overføre igen og trykke på Bogfør i Dinero.
I oversigten, ud for hver dagsopgørelse, kan du desuden se tid og dato for hvornår hver dagsopgørelse er overført. Denne er tom, hvis den aldrig har været overført tidligere.