---
title: "Synkronisering af dagsopgørelse til e-conomic"
description: "Sådan virker synkronisering af dagligt salg (dagsopgørelser) fra Kassen til e-conomic regnskabsprogram"
url: https://helpcenter.c1st.com/da/articles/2764749-synkronisering-af-dagsopgorelse-til-e-conomic
collection: "e-conomic"
updated: 2026-11-09
language: da
alternates: [en]
---

# Synkronisering af dagsopgørelse til e-conomic

Sådan virker synkronisering af dagligt salg (dagsopgørelser) fra Kassen til e-conomic regnskabsprogram

**For at denne synkronisering virker, forudsætter det at du allerede har opsat integration til e-conomic.** [**Der findes en anden guide omkring dette her.**](https://helpcenter.c1st.com/da/articles/2771531-opsaetning-af-e-conomic-integration.md)

I Kassen / Kassesystemet kan du for hver dagsopgørelse, få overført data fra denne og direkte til e-conomic.  

## Overførsel af omsætning og betalingstyper til kassekladde

Med denne metode overfører vi for hver dagsopgørelse en række finans-posteringer til e-conomic. Dette sker til den kassekladde og de konti der er valgt i Indstillinger.

Følgende bliver overført for en dagsopgørelse:

-   **Samlet omsætning** for den pågældende dagsopgørelse, evt. med opsplitning af nogle varekategorier
    
-   **Fordeling af betalingstyper,** f.eks. Kort, MobilePay osv.
    
-   **Evt. differencer og afrundinger**
    
-   **Kontantjusteringer**, f.eks. hvis du har taget penge fra kassen og lagt i banken
    

Nedenfor er et eksempel på en overført dagsopgørelse.

![](https://staticfiles.gleap.io/helpcenter/67bc4100bdec4da8846ccbd3/20250318160358_8828.png)

**_...Overført til e-conomic..._**

I ovenstående tilfælde er der valgt at omsætning splittes på forskellige konto (se hvordan nedenfor), så de 31.989,10 kr. fordeles her på forskellige konti.

Betalingstyperne for Dankort og SPARXPRES kan også ses overført til de pågældende konti.

Der er i dette tilfælde ikke nogen kontantjustering eller difference, så her laves ingen posteringer.

Når en dagsopgørelse overføres, så gør vi derfor følgende:

-   Samlet Omsætning sættes til ønsket konto. Som udgangspunkt går vi ud fra at al omsætning er modtaget kontant.
    
-   Herefter laves en postering pr. betalingstype, som "flytter" de pågældende beløb som er modtaget på f.eks. kort, MobilePay osv. til de konti der er angivet for de enkelte betalingstyper.
    

## Typisk stillede spørgsmål omkring denne synkronisering:

## \- Hvordan fordeler jeg omsætning mm. på forskellige konti i e-conomic?

Hvis du gerne vil have omsætningen på forskellige varer delt ud på forskellige konti i e-conomic, f.eks. til statistik eller pga. moms el. lign., så skal du gå til **Varer -> Varekategorier.**

Her kan du indsætte en konto for hver varekategori, hvor de varer som sælges heri, så vil gå på den pågældende konto i e-conomic.

De varer som ikke ligger i kategori eller hvor kategorien ikke har en konto påført, vil gå på den generelle konto, som sat i Indstillinger.

## \- Hvordan overfører jeg dagsopgørelsen igen?

Du kan til enhver tid genoverføre en dagsopgørelse ved at gå til **Kasse -> Dagsopgørelser** og trykke på den pågældende dagsopgørelse du vil overføre igen og trykke på **Bogfør i e-conomic.**

![](https://staticfiles.gleap.io/helpcenter/67bc4100bdec4da8846ccbd3/20250318160358_1980.png)

I oversigten ud for hver dagsopgørelse kan du desuden se tid og dato for hvornår hver dagsopgørelse senest er overført. Denne er tom, hvis den aldrig har været overført tidligere.

## \- Kan jeg overføre vareforbrug?

Ja, det er muligt at få genereret én postering som indeholder **samlet vareforbrug (kostpris)** og som sættes til ønsket konto og modkonto. Så man f.eks. kan trække fra lagerkonto i balancen og til vareforbrugskonto i resultatet.

## **Alternativt - Overførsel af solgte varer til faktura og betalingstyper til kassekladde**

Med denne metode overfører vi for hver dagsopgørelse både en faktura som kladde, samt en række finans-posteringer til den valgte kassekladde i e-conomic. Dette sker igen ud fra de indstillinger som er valgt i Indstillinger.

Følgende bliver overført for en dagsopgørelse med denne metode:

-   **En samlet faktura (kladde)** med alle varer, antal og salgspriser for den pågældende dagsopgørelse. Dette giver dermed den samlede omsætning. Da e-conomic kræver at en faktura har påført en kunde, bruges kundenr. 99999999, som derfor skal være oprettet.
    
-   **En kundeindbetaling** for at udligne den faktura som er oprettet på den fiktive kunde. Oprettes i den valgte kassekladde.
    
-   **Fordeling af betalingstyper,** f.eks. Kort, MobilePay osv. som finans-posteringer i kassekladden på samme måde som i metode 1.
    
-   **Evt. differencer og afrundinger** til kassekladden på samme måde som i metode 1.
    
-   **Kontantjusteringer**, f.eks. hvis du har taget penge fra kassen og lagt i banken. Overføres igen til kassekladden på samme måde som i metode 1.
    

## \- Hvordan gør jeg dette?

Med denne metode får du overført en samlet faktura med alle varer og du kan selv bestemme hvordan omsætningen på de enkelte varer konteres ud fra varens varegruppe i e-conomic.

1.  Gå til **Indstillinger**
    
2.  Vælg **e-conomic**
    
3.  Sæt et hak i **Overfør dagsopgørelse som faktura til e-conomic, kun salg**
    

Ønsker du f.eks. at en vare skal gå på konto 1030, så skal du sørge for at varen har en varegruppe tilknyttet, som peger på 1030.

_Dette sættes udelukkende op i e-conomic._

```javascript
Søgeord: Dagsopgørelse - dagsafstemning - dagsrapport - 
dagsafslutning - kasseafslutning - kasserapport
```
