Du kan altid tilføje en kunde i systemet, så du har navn og kontakt oplysninger på dem. Hvis du på et senere tidspunkt har behov for at ændre de tilføjede oplysninger, er der altid mulighed for det. Du kan også nemt slette kunden.
Sådan tilføjer du kunder:
Tryk på Kunder
Dernæst trykker du på +Kunde øverst i højre hjørne

Tilføj de oplysninger du ønsker at have på kunden, f.eks. telefonnummer. Derudover kan du tilføje dine kunder til Kundegrupper, hvis du f.eks. har nogle medlemmer som får medlemsfordele.
Her markerer du også om en kunde har givet samtykke til at modtage markedsføring fra dig på f.eks. mail.
Når du har gjort dette trykker du Gem.
Du kan altid gå tilbage og ændre oplysningerne eller helt slette kunden, hvis ønsket.
Sådan retter du i eller sletter kundens oplysninger:
Tryk på Kunder
Skriv kundens navn/telefonnummer i søgefeltet
Tryk på den pågældende kundes rubrik. Dernæst kan du så se alle de oplysninger du har tilføjet om kunden og bl.a. hvad der er lavet for kunden
Tryk på Ret... i højre hjørne
Hvis du ønsker at slette den pågældende kunde, trykker du blot på Slet nede i det venstre hjørne, som vist på billedet ovenover.
Når kunden er oprettet med adresse på, vil du kunne se dine kunder på kort under "Kunder", hvor du vælger "Kortvisning".
OBS! Kunder der er oprettet via import eller fra eksterne systemer, vil ikke blive vist på kortet!

OBS! Grundet GDPR loven slettes kunder automatisk, hvis disse krav opfyldes:
Kunden er oprettet for mere end opbevaringsperioden siden (standard 2 år).
Kunden har ingen arbejdskort oprettet inden for opbevaringsperioden.
Kunden har ingen betalinger/køb inden for opbevaringsperioden.
Kunden har ingen cykler med stelnummmer / varer med serienummer tilføjet inden for de seneste 10 år.
Kunden har ikke en servicepåmindelse, der ligger i fremtiden.
I forhold til serievarer / cykler med stelnummer er følgende gældende:
Varer uden stelnummer / serienummer: Kunden slettes 2 år efter sidste køb (eller senere, hvis butikken har sat en længere periode), så længe der ikke er andre af ovenstående.
Varer med stelnummer / serienummer: Her afhænger det af, om købet ender som en kundeenhed/cykel på kunden. Hvis den gør, gemmes kunden i 10 år fra datoen, enheden blev tilføjet. Hvis den ikke gør, er det som uden serienummer (2 år fra købet).
Kundeenheden / cyklen behandles på et arbejdskort bagefter: Arbejdskortet nulstiller 2-årsfristen, men 10-årsfristen fra kundeenheden gælder stadig og er altså den, der er længst. Fristen fra kundeenheden flytter sig ikke, når der kommer nye arbejdskort.
Opdateres tiden? Ja, indirekte. Hvert nyt køb eller nyt arbejdskort rykker slettetidspunktet 2 år frem fra den dato. Det er altså ikke kun salg, men også arbejdskort, der tæller. At rette kundens oplysninger (navn, adresse osv.) nulstiller ikke fristen. Datoen på en kundeenhed kan heller ikke ændres efter oprettelse.