Vi stræber efter, at vores kunder får den bedste oplevelse når de bruger systemet. Derfor står vi også til rådighed når der er problemer, generelle spørgsmål eller forslag til forbedringer.
Vores support ydes som hjælp til selvhjælp. Vi lærer gerne fra os og giver jer de bedst tips til at komme i mål. Hvis det er noget vores kunder selv kan klare, så advokerer vi for at man selv kommer i mål. Dette sparer i sidste ende kundens egen tid og mindsker på sigt behovet for hjælp fra os.
Hos Customers 1st er almindelig support indenfor vores åbningstid gratis. En uddybning af, hvad dette inkluderer finder du længere nede på siden.
Du kan få hjælp og rådgivning via følgende platforme:
Supportcenter med guides
Chat
Telefon
Support åbningstider:
Mandag - torsdag: 9:00 - 16:00
Fredag: 9:00 - 15:00
Yderligere har vi en akut telefonlinje til at hjælpe dig, hvis du støder på akutte problemer uden for vores åbningstid. Vær opmærksom på, at akuttelefonen udelukkende er til problemer som ikke kan vente til næste hverdag.
Anvendelse af akutlinjen til problemer, som ikke direkte er forbundet med nedbrud og fejl hos os, vil blive faktureret. Det anbefales derfor altid at man overvejer om ens henvendelse kan vente.
Sidder du og grubler over hvordan man bruger en bestemt funktion i systemet, eller virker din printer ikke, som er købt hos os?
I vores supportcenter findes et hav af letlæselige guides til at hjælpe dig med dine spørgsmål og udfordringer. Det er derfor en klar anbefaling, at man gennemgår vores supportcenter for mulig hjælp, inden man tager kontakt til vores support.
Hvis du har orienteret dig i supportcentret og ikke fundet den hjælp eller de svar du har brug for, så skal du ikke tøve med at tage kontakt til vores support via en af de ovenstående platforme.
Før du tager kontakt, beder vi dig om at have gjort følgende:
Genstart dit udstyr: Minimum din PC. Hvis der er tale om fejl på andet udstyr såsom printere, beder vi dig også om at have genstartet disse samt tjekket kablerne.
Hav dit kundenummer klar (kan ses øverst i venstre hjørne, når man er logget ind)
Vær klar med Teamviewer: Hav dit ID samt adgangskode parat, så vi hurtigt kan forbinde til dig, hvis nødvendigt.
Når disse 3 ting er gennemført, er du klar til at kontakte vores support. Tak fordi du forbereder dig inden du kontakter os!
Vi yder fuld support til vores system og på vores integrationer til andre platforme såsom regnskabsprogrammer og webshops.
Desuden yder vi fuld support og vejledning på udstyr og enheder købt igennem os: Computere, bonprintere, labelprintere, stregkodescannere mm.
Hos Customers 1st er man velkommen til at bruge sit eget udstyr såsom computer, printer og stregkodescanner. Gør man dette, er man selv ansvarlig for at det virker. Vores support vejleder gerne i, hvordan det skal sættes op til systemet, men vi kan ikke installere, fejlfinde eller være ansvarlig for at det virker efter hensigten.
Hvis en printer godt kan printe en testside fra computeren og uafhængigt af Customers 1st, så vejleder vores support gerne i hvordan man får den til at printe fra systemet. Hvis vi ikke har kendskab til printeren, kan der forekomme variabler af opsætning ved printeren, som vi ikke har kendskab til eller kan være ansvarlig for.
Når man starter op som ny kunde hos Customers 1st hjælper vi med at opsætte print skabeloner efter specifikke ønsker og behov, samt importerer vare- og kundedata fra en anden platform, hvis der er behov for dette.
Skulle behovet opstå for at få ændret i dette igen, vil det fremadrettet være en betalingsopgave. Pris vurderes efter omfang og forventet tidsforbrug.
Vi fakturerer pr. påbegyndt time til en pris på 795,- DKK. ekskl. moms.
Nedenfor kan du se eksempler på betalingsopgaver:
Ændring af print skabeloner (efter første gang i onboarding)
Import af data (efter første gang i onboarding)
- Dette indebærer at filen vi får tilsendt er en kompatibel .csv fil som indeholder alle de kolonner der forventes importeret.
Installation og opsætning af nødvendig software inkl. Printdesk, printerdrivere mv. (evt. på ny/ekstra computer som ikke er købt hos os)
Specifik udviklingsopgave (ekstra funktioner)
Speciel opgave (efter aftale med support)