Når du har oprettet en ordre via en indkøbsliste, kan skal varerne modtages i systemet. Hvis du ikke allerede har bestilt varer hjem via systemet, kan du læse en guide om, hvordan man gør her: Sådan bruger du indkøbsmodulet
Har du IKKE et oprettet indkøb, men vil oprette en lagermodtagelse manuelt, kan du læse hvordan her: Opret manuelt en lagermodtagelse
Når du får varer hjem og skal modtage dem i systemet, navigerer du til Varer - Indkøb. Her vælger du den det indkøb du gerne vil modtage varer fra. Klik på indkøbet og vælg Opret lagermodtagelse.
OBS! Det er også muligt at vælge enkelte varelinjer, hvis du ikke modtager alle bestilte produkter hjem på samme tid, og på den med del-modtage en ordre.
Du bliver nu sendt videre til lagermodtagelsen baseret på det specifikke indkøb.
På lagermodtagelsen taster du det antal, du har modtaget af hver enkelte vare.
Hvis din ordre er splittet op af leverandøren, og du ikke modtager nogle eksemplarer af en bestemt vare skal du slette den fra lagermodtagelsen ved at trykke på skraldespanden og bekræfte, at du ikke modtager varen i dag.
Du kan nu modtage de øvrige varer. De varer du har slettet i modtagelsen, vil stadig figurere under indkøbet, men de varer du allerede har modtaget vil være registreret som modtaget.
Under varemodtagelsen kan du ændre din kostpris, hvis du køber ind til en anden pris end du plejer.
Hvis du sætter kryds i feltet "Kostpris som total" vil den kostpris du indtaster være for alle varer på den enkelte varelinje.
Når du har sikret dig, at du registrerer det korrekte antal varer, klikker du på Bekræft lagermodtagelse.
OBS. Hvis du gør brug af e-conomic integrationen, kan du oprette din lagermodtagelse i e-conomic.
I ovenstående eksempel modtog vi ikke alle varer på samme tid, så under Varer - Indkøb ligger der stadig et indkøb under Igangværende indkøb med de resterende varer.
Inde på indkøbet, kan du se, hvad der allerede er modtaget på det specifikke indkøb, og det er samtidig muligt for dig at sætte en forventet leveringsdato for resten af varerne.
Ved at klikke på Sæt forventet leveringsdato sætter du samme dato for alle varer på indkøbet. Hvis du ved, at der er forskellige leveringsdatoer for de enkelte varer, kan du klikke på den enkelte vare og sætte datoen dér.
Når du modtager de resterende varer fra et indkøb, opretter du bare endnu en lagermodtagelse, som beskrevet tidligere i guiden. Den nye lagermodtagelse vil kun indeholde de varer du mangler at modtage fra indkøbet.
Hvis der er varer du ikke kommer til at få, kan du slette dem ved at klikke på skraldespanden, ellers er det bare at modtage de resterende varer som beskrevet tidligere.
OBS. Ved at sætte forventet leveringsdato, kan du søge varen frem i dit varekartotek, klikke på varen og under fanen "Indkøb" se forventet leveringsdato.
Hvis der er tale om en vare, som er bestilt ud fra et arbejdskort, vil du på arbejdskortet kunne se, den forventede leveringsdato.
Du kan læse mere om brugen af arbejdskort her.