Du kan læse mere omkring vores Woocommerce integration og se hvordan den virker på vores app-side. Klik her.
Opsætning af integrationen kræver at du henvender dig til os på skrift.
I forbindelse med opsætningen skal vi bruge et administrator login til din hjemmeside (wordpress) for at kunne oprette de nødvendige API nøgler som skal bruges for at integrationen virker.
Omkostninger for opsætning og anvendelse
Vi opkræver et opsætningsgebyr på 2500,- DKK ex. moms for opsætning af webshop.
Derudover skal du tilvælge tilføjelsen 'Woocommerce Integration' under dit abonnement for at kunne anvende integrationen. Det koster 300,- DKK/md. at anvende webshop integrationer.
Vi kan typisk opsætte integrationen med 2 hverdages varsel, men henvend dig gerne i god tid både for at få afklaring og hvis du ved du skal i gang på et bestemt tidspunkt.
Lagertal kan synkroniseres begge veje mellem Customers 1st og Woocommerce.
Fra vores system synkroniseres aktuelt lagertal hver gang der sker en ændring, f.eks. fra et salg i kassen eller en manuel overskrivning i lageret eller når du foretager en lagermodtagelse.
Reserverede varer og lagertal
Som udgangspunkt synkroniseres det lagertal til Woocommerce som fremgår som værende på lager. Der er dog også mulighed for at vi kan overføre det 'tilgængeligt' antal produkter som lagerværdi til din webshop. Derfor tages der højde for varer som er reserveret på en sag/arbejdskort og de reserverede produkter tages derfor ud af lagerbeholdningen på din webshop.
Lager ved Status
OBS: Vi garanterer ikke at lagerantal kan synkroniseres, når du foretager status eller andre massehandlinger. Det involverer rigtigt mange hændelser og lagerændringer på én gang. Din webshop kan i de fleste tilfælde ikke håndtere så mange anmodninger samtidigt, så derfor anbefaler vi at du eksporterer dit lager fra Customers 1st efter status og opdaterer det manuelt med filen i din webshop for at sikre at alle lagertal er korrekte.
Vi har ikke mulighed for at splitte en stor mængde opdatering op i mindre batches som det er nu.
Der er foruden lagerstyring mulighed for at tilvælge produktoprettelse og produktopdatering fra Customers 1st til Woocommerce.
Det betyder at du kan oprette og/eller opdatere produkter direkte fra Customers 1st til din webshop. Enten ved aktivt at vælge det til på en one-by-one basis og ellers har vi også mulighed for at slå det til, så den som standard aktivt opdatere/opretter alle produkter i webshoppen, og du så derved aktivt skal slå det fra pr. produkt.
Bemærk at alle overførte produkter der oprettes via vores integration blot havner i Woocommerce som produktkladder. De lægges altså ikke live på din webshop, før du har godkendt dem. Vi håndterer heller ikke varebeskrivelser eller produktbilleder, så dette vil du også skulle håndtere over i din webshop.
Ved oprettelse / opdatering har vi mulighed for at overføre følgende data til Woocommerce:
Produktnavn / Beskrivelse
Salgspris
Kostpris
Tilbudspris
EAN/Stregkode
Varekategori (kun flad struktur)
Andet info: Størrelse, farve, mærke og evt. brugerdefinerede lagerfelter.
Alle disse overstående data er tilvalg, og kan aktiveres efter dine behov.
Både lagertal og varedata synkroniseres ud fra produktnummer / SKU i hhv. vores system og Woocommerce. Disse skal derfor matche 1:1 for at integrationen ved at der er tale om det samme produkt.
Når vi opsætter integrationen i Woocommerce's backend opretter vi en RESTAPI ved navn Customers 1st/Bikedesk, når den oprettes tilføjes der automatisk to webhooks til Woocommerce også som sørger for produktoprettelse og produktopdateringer fra Woocommerce til os.
De er yderst vigtigt at disse ikke Slettes/ændres/tilbagekaldes, ellers stopper integrationen med at fungere med det samme!
Sådan figurere RESTAPI'en i Woocommerce.
Sådan figurere vores Webhooks i Woocommerce.
Opretter du varer fra Customers 1st som synkroniseres automatisk over i Woocommerce, får varen samme produktnummer i webshoppen.
Hvis du opretter dem manuelt, skal du sikre dig de er helt ens - f.eks. ved at kopiere dem over. Vi anbefaler i så fald, at du kun anvender produktnumre med A-Z og 0-9
Bemærk at har du flere butikker koblet på samme Woocommerce, skal produktoprettelse fra butik til webshop kun være slået til hos én butik.
Ændringer sker i realtid, så lige så snart en ændring er fortaget sendes der et 'hook' op til vores server som behandler anmodninger før den sendes videre til din webshop. Dette sker umiddelbart med det samme, der kan dog i visse tilfælde godt gå op til nogle minutter ved høj belastning.
Det afhænger også af hvor hurtigt og hvor mange anmodninger din webshops host kan behandle i forhold til forsinkelse mellem systemerne.
Webshop Host
Det er vigtigt at den server der hoster din webshop har nok ressourcer til at følge med, så vi anbefaler altid. at du sætter dig ind i behovet og ikke vælger en 'billig/discount' hosted løsning til din hjemmeside. Vælg en fornuftig host/leverandør med god support og oppetid, der tydeligt skriver hvor kraftfuld en host du får.
Woocommerce og Wordpress
Selvom du som udgangspunkt bare skal slå dig løs i forhold til plugins og tilføjelse til Wordpress, er det dog vigtigt at pointere at vi somme tider oplever problemer med integrationen, hvis der sideløbende er installeret nogle plugins. Det kan i værste tilfælde betyde at synkroniseringen holder op med at fungere korrekt og du derfor mister lageropdateringer.
Dette kan ske fordi plugins enten tager alle hjemmesidens tilgængelige ressourcer, blokerer for vores integration eller på anden måde er i direkte konflikt med den.
Oplever du problemer med synkroniseringen, bør du deaktivere alle dine plugins for at kontrollere om én af dem er skyld i en konflikt.
Vi kan ikke garantere at vores integration virker korrekt med alle plugins der findes til Wordpress, så her er du nødt til at prøve dig frem.
Søgeord: WooCommerce - Woo-Commerce - "oo Commerce