---
title: "Øvrige opsætninger i e-conomic"
description: "Når du har e-conomic integrationen, vil der være flere opsætningsmuligheder. Her kan du læse hvad de gør og hvordan de opsættes."
url: https://helpcenter.c1st.com/da/articles/6420014-ovrige-opsaetninger-i-e-conomic
collection: "e-conomic"
updated: 2026-10-22
language: da
alternates: [en]
---

# Øvrige opsætninger i e-conomic

Når du har e-conomic integrationen, vil der være flere opsætningsmuligheder. Her kan du læse hvad de gør og hvordan de opsættes.

For at have adgang til de øvrige opsætninger, kræver det at du allerede har en e-conomic integration. Du kan læse mere om e-conomic integrationen [her](https://c1st.com/apps/e-conomic/).  
  
For at tilgå e-conomic opsætningen i Customers 1st, gå til **Indstillinger** -> **e-conomic**

![](https://staticfiles.gleap.io/helpcenter/67bc4100bdec4da8846ccbd3/20250318160357_1333.png)

## **Fra** Customers 1st **til e-conomic**

For at slå de øverste **Øvrige opsætninger** fra Customers 1st til e-conomic til, skal der sættes flueben ud fra dem.  
Her kommer lige en kort forklaring på opsætningerne:

  
**Aktiver "e-conomic faktura" knap som betalingstype i kasse**  
Når denne er slået til, har du mulighed for at lave salg og overføre dem som e-conomic faktura. Der vil blive tilføjet en betalingsknap under betalingstyper, som hedder "E-conomic faktura"

Læs mere om e-conomic faktura [her](https://helpcenter.c1st.com/da/articles/5185294-lav-en-e-conomic-faktura-direkte-fra-kassen.md).

**Aktiver mulighed for kundeindbetaling i kassen**

Kunden vil have mulighed for at lave en kundeindbetaling direkte i kassen, hvis de ønsker at indbetale til e-conomic. Læs mere om kundeindbetalinger [her.](https://helpcenter.c1st.com/da/articles/5040127-lav-en-kundeindbetaling-i-kassen.md)

**Overfør vareforbrug/lagerregulering ved dagsopgørelse**  
Sæt flueben ved denne, hvis du ønsker at overføre dit vareforbrug til e-conomic og regulere dit lager i e-conomic, når der laves en dagsopgørelse, og den bogføres i e-conomic.

**Overfør dagsopgørelse som faktura til e-conomic, kun salg**

Sæt flueben ved denne opsætning, hvis du ønsker at overføre jeres dagsopgørelser som fakturaer i stedet for kassekladder til e-conomic. Husk at oprette en kunde med kundenummer 99999999 i e-conomic, ellers virker denne funktion ikke.

**Synkronisér produkter fra Customers 1st** **til e-conomic**

Synkroniseringen af produkter fra Customers 1st til e-conomic sker igennem produktnumre (Varenumre/SKU) så det er vigtigt at disse matcher fra Customers 1st til e-conomic. Når denne opsætning er slået til, vil produkter oprettet i Customers 1st også blive oprettet i e-conomic.

**Synkronisér kunder fra Customers 1st** **til e-conomic**

Når en kunde oprettes i Customers 1st og denne opsætning er slået til, vil kunden blive oprettet i e-conomic med de indskrevet oplysninger. Kundens telefonnummer bliver kundenummeret i e-conomic og det er dette nummer, der synkroniseres ud fra. E-conomic kundenummeret vil også være synligt under kundens oplysninger i Customers 1st.  
Rettes oplysninger på kunden i Customers 1st efter oprettelsen, vil disse ikke blive synkroniseret over. De vil skulle rettes både i Customers 1st og e-conomic.

**Tillad varelager opdatering fra e-conomic til Customers 1st**

Sæt flueben ved denne, hvis du har oprettet webhooket "Synkronisering af varelager fra e-conomic til Customers 1st "

## **Fra e-conomic til Customers 1st**

Det er også muligt at lave synkroniseringer fra e-conomic til Customers 1st af:

**Kunder**

**Kundesaldo**

**Varelager**

**Produkter**

For at sætte disse op, skal du:  
1\. Log ind i **e-conomic** -> Tryk på **tandhjulet** øverst til højre -> Vælg **Alle indstillinger**

2\. Vælg **Udvidelser ->** **Webhooks** i menuen i venstre side og tryk **Nyt webhook**, så denne boks kommer frem:  
​

![](https://staticfiles.gleap.io/helpcenter/67bc4100bdec4da8846ccbd3/20250318160357_4556.png)

3\. Gå til **e-conomic opsætningen i Customers 1st** igen og tryk på den synkronisering, du nu ønsker at lave, så den udvider sig og der kommer disse informationer frem:  
_(Eksempel lavet ud fra_ **_Synkronisering af Kundesaldo_**_)_

![](https://staticfiles.gleap.io/helpcenter/67bc4100bdec4da8846ccbd3/20250318160358_3674.png)

4\. Indsæt disse informationer i de matchende **felter i e-conomic** (F.eks. **Type** skal hedde _Faktura bogført,_ eller i feltet **URL** kopieres teksten ud fra _URL_ og indsættes i e-conomic)

5\. Når alle informationerne er indsat i boksen i e-conomic, trykkes der **Gem** og **Webhooket** er nu oprettet og synkroniseringen sker fra e-conomic til Customers 1st.
