---
title: "Serievarer og lagerstatus"
description: "Her vil du kunne få en nem forståelse for serievarer og deres lagerstyring/status."
url: https://helpcenter.c1st.com/da/articles/6448054-serievarer-og-lagerstatus
collection: "Serievarer / Cykler"
updated: 2026-10-27
language: da
alternates: [en, sv, nb]
---

# Serievarer og lagerstatus

Her vil du kunne få en nem forståelse for serievarer og deres lagerstyring/status.

I Customers 1st er det nemt at holde styr på hver enkelte serievare. Både når det kommer til lagerstatus og lagerstyringen.

## Oversigt over serievarer og deres lagerstatus

I menupunktet **Varer** i venstre side, vil du kunne finde en oversigt over alle dine varer. For at få en visning kun af serievarer, kan du gå til **Vælg filter** boksen og sætte flueben ved **Med serienummer**.

![](https://staticfiles.gleap.io/helpcenter/67bc4100bdec4da8846ccbd3/20250318160042_8641.png)

Som du kan se på billedet, så har vi 3 cykler som alle er **Serievarer**.

Vi har et styk af **Serievare 1** og to styk af **Serievare 2** - serievare 2 har samme produktnummer, men forskellige serienumre.  
Derfor vil der, ud fra Serievare 2, stå **Total: 2**, da begge er på lager.

1) Når en cykel sælges og ikke længere er på lager, vil varens status automatisk blive opdateret fra ja til nej.  
Har du, som **Serievare 2**, flere på lager af samme model, vil **Totalen** også blive ændret, da der nu er færre på lager af modellen med samme produktnummer.

![](https://staticfiles.gleap.io/helpcenter/67bc4100bdec4da8846ccbd3/20250318160042_5917.png)

**2)** Hvis en serievare bliver tilføjet til et arbejdskort, vil status og lagerantal også ændre sig:  
Serievaren vil stadigvæk stå til at være på lager, så Totalen ændres ikke.  
Dog vil der blive tilføjet at varen er **Reserveret**, samt at der nu kun er 1 styk **Tilgængelig**.  
​

![](https://staticfiles.gleap.io/helpcenter/67bc4100bdec4da8846ccbd3/20250318160042_0123.png)

Såfremt at du ikke har nået at få bestilt en ny cykel hjem til kunden endnu, kan du stadig oprette den i systemet og lave en ordre for kunden i **Arbejdskort**.  
​

For at oprette cyklen med et andet stelnummer, finder du cyklen under **Varer**, trykker på **duplikér** tegnet ud fra cyklen.

![](https://staticfiles.gleap.io/helpcenter/67bc4100bdec4da8846ccbd3/20250318160042_5115.png)

Du vil få kopieret alle informationer på varen, som du har udfyldt, f.eks. denne serievares **størrelse, farve** eller andet. Det vil automatisk være udfyldt på den duplikerede serievare.  
  
Du vil blive gjort opmærksom på at **serienummeret** er identisk med den tidligere cykel. Det gamle serienummer skal derfor erstattes af det nye, da samme unikke cykel ikke kan oprettes og/eller sælges 2 gange.

![](https://staticfiles.gleap.io/helpcenter/67bc4100bdec4da8846ccbd3/20250318160042_5722.png)

Når du har ændret serienummeret, kan du trykke **Gem** og dermed har du oprettet den nye cykel.

Når varen er gemt, kan du gennemføre salget og nu vil lagerstatus ændre sig til **restordre**. Dette fortæller dig at det er tid til at bestille en ny cykel, hvis ikke du allerede har gjort det.

![](https://staticfiles.gleap.io/helpcenter/67bc4100bdec4da8846ccbd3/20250318160042_3080.png)
