Fordi Woocommerce ikke håndterer serievarer som Customers 1st gør, får du her en oversigt over hvordan oprettelse, lagerreguleringer og ændring af vare oplysninger fungerer for serievarer.
Hvis du opretter varen i Customers 1st og ønsker at den automatisk skal oprettes i Woocommerce, kræver det at varen oprettes som en almindelig vare i første omgang, ikke en serievare. Opretter du varen i første omgang som en serievare, vil den ikke blive oprettet på din webshop.
Læs her, hvordan du opretter en vare.
Når varen er oprettet med de ønskede oplysninger og lagerantal og der er slået produktoprettelse til fra Customers 1st til Woocommerce, vil den blive oprettet begge steder.
Herefter kan du omdanne varen til en serievare i Customers 1st - det gøres sådan her:
Søg varen frem og tryk på duplikér tegnet ud for varen:
Under feltet Lager vælger du Serievare/Cykel med stel-nr. og indtaster et serie/stelnummer
Sæt flueben ved Nedskriv lagertallet med 1 på originalvaren, for at det samlede lagerantal passer. Lagertallet forbliver det samme på varen i Woocommerce, fordi der kigges på, hvor mange af varerne med samme produktnummer der findes. Hvis du ikke nedskriver originalvaren med 1 stk. vil der blive tilføjet et ekstra styk til dit lagerantal og det vil ikke passe i sidste ende.
Når du sælger serievaren i Customers 1st, gør du bare som normalt og sælger den i sagsstyring/arbejdskort. Læs mere om det her.
Når serievaren sælges i Customers 1st, vil den automatisk trække 1 styk fra på varen på webshoppen, da der synkroniseres på produktnummer.
Når du sælger varen på webshoppen, vil du herefter skulle sælge varen som serievare i Customers 1st, som du plejer at sælge serievarer - i sagsstyring/arbejdskort.
Så får du nemlig tilføjet varen med det rette serienummer/stelnummer til den rette kunde i Customers 1st.
Der vil ikke blive reguleret lager på en serievare, når den sælges på webshoppen - det sker først når du sælger den i Customers 1st.
Læs mere om oprettelse af arbejdskort/sag her.