---
title: "Oprydning/sletning af inaktive varer"
description: "Vi har lavet en funktion, der gør det nemt for dig at få slettet varer der ikke længere bruges i systemet."
url: https://helpcenter.c1st.com/da/articles/8141071-oprydningsletning-af-inaktive-varer
collection: "Varer"
updated: 2026-11-09
language: da
alternates: [en, sv, nb]
---

# Oprydning/sletning af inaktive varer

Vi har lavet en funktion, der gør det nemt for dig at få slettet varer der ikke længere bruges i systemet.

Når man har drevet butik i flere år, vil der på sigt være varer, der ikke længere er relevante for den daglige drift i butikken. Disse varer fylder i systemet og kan skabe forvirring i hverdagen, så vi har lavet to muligheder for hurtigt at rydde op i de oprettede varer.

Funktionen er også særligt brugbar, når du skal slette produkter, inden du går i gang med årets status. På den måde bliver din liste over ikke-optalte varer væsentligt mindre, da du allerede har ryddet op i størstedelen af de produkter, der ikke er på lager, og derfor ikke behøver at fremgå af din statusliste. [Du kan læse og høre mere om statusmodulet her.](https://helpcenter.c1st.com/da/articles/8000969-status-optaelling-og-tilretning-af-lager.md)

Bemærk, at funktionen IKKE sletter varer, der er på lager, men kun dem, der har et lager på 0 eller derunder, samt varer uden lagerstyring.

Gå til **Varer**, og vælg _Handlinger_ og _Slet Alle_ i højre side af skærmen.

Her har du nu to filtermuligheder.

![](https://staticfiles.gleap.io/helpcenter/67bc4100bdec4da8846ccbd3/20250318160042_9443.png)

### Slet varer sidst solgt/redigeret

Denne mulighed giver dig mulighed for at slette varer, der ikke har været solgt eller redigeret siden en given dato.

Hvis du eksempelvis har sæsonvarer, vil det kunne give mening at rydde op i sidste års sæsonvarer ved at slette dem, der ikke længere er på lager.

### Slet varer oprettet før

Denne funktion bruges, hvis du vil rydde op i de helt gamle varer. Det kan være, hvis du har varer, som blev oprettet for flere år siden, og som du med sikkerhed ikke får på lager igen, eller som du måske får på lager igen med et andet produktnummer end tidligere.

**Bemærk!** Sletning af varerne påvirker **IKKE** din salgshistorik eller statistik. Salg, profit mv. vil stadig være gemt som altid og vil ikke blive fjernet fra systemet.

Du kan derfor trygt rydde op i dine produkter, velvidende at salgshistorik mv. stadig er tilgængelig.
